Etniske unge

En del minoritetsunge er ikke belastet af at komme fra en flerkulturel baggrund. Det afhænger blandt andet af, hvor længe deres familier har boet i Danmark, om de er 2. eller 3. generation i Danmark, hvordan familiens holdninger, kultur, religion og meget mere er.

Men hos nogle unge med anden etnisk baggrund end dansk er der nogle problemstillinger, der går igen. For eksempel kan du føle dig splittet mellem to kulturer, hvor familien måske hælder mod én tradition, mens omgivelserne kræver noget andet.

Religion og tradition

Du oplever måske en forventning fra din familie om, at du for eksempel ikke må gå til fester, drikke, ryge, have kærester og skal opføre dig og klæde dig på en bestemt måde. Når du bliver ældre skal måske indgå i et arrangeret ægteskab. Du har måske ældre søskende, der er blevet gift væk og frygter, hvad din families plan er med dig.

Mange muslimske piger skal på et tidspunkt vælge, om de vil bære tørklæde eller ej. Det kan være, du føler dig presset af din familie til at iføre dig tørklæde. Omvendt kan du også føle dig diskrimineret af omgivelserne, fordi du bærer tørklæde.

Hos Etnisk Ung kan du få anonym rådgivning enten over telefon, chat, brevkasse eller ved personligt møde. Du behøver hverken at fortælle, hvem du er, eller hvor du kommer fra – heller ikke, hvis du møder personligt op.

Seksualitet

Er du homobi eller transseksuel og har rødder i en anden kultur, kan det være en kæmpe udfordring at erkende din seksualitet, at leve den ud og måske at springe ud. Måske føler du dig alene, men der findes flere fællesskaber for homoseksuelle med en anden etnisk baggrund end dansk.

Racisme og diskrimination

Der er desværre stadig mange, der har svært ved at acceptere mennesker, der for eksempel har en anden hudfarve, kultur, religion eller seksualitet end dem selv. Derfor kan du opleve racisme og diskrimination i form af mobning, “hatespeech” og “hatecrimes”, hvor gerningsmanden eller gruppen af gerningsmænd udtaler sig nedladende, begår hærværk eller overfald på grund af offerets etnicitet, religion, tro, seksuelle orientering eller en kombination af disse.

Hvis du bliver udsat for eller er vidne til en “hatecrime”, kan du anmelde det til politiet, og kender du en, som er blevet udsat for en “hatecrime”, så støt vedkommende i at anmelde det. Det er vigtigt at få bearbejdet dine oplevelser, hvis du har været udsat for et overfald, for udover at det kan give svære fysiske skader, kan du blive traumatiseret psykisk.

Ved at anmelde “hatecrimes” kan du medvirke til at forhindre, at andre bliver udsat for det samme, men ofre for “hatecrimes” kan være bange for at anmelde forbrydelsen af flere årsager.

Mange frygter, at de vil blive udsat for hævn, hvis de anmelder eller vidner om en “hatecrime”. Andre er bange for, at deres familie, venner eller arbejdsgiver, som måske ikke kender til deres seksuelle orientering, får det at vide, eller de synes, det er hårdt at skulle genfortælle og genopleve overfaldet, eller de frygter, at politiet ikke tror på deres fortælling.