LGBT + Personer

Som ung kan det være svært at finde svært at finde sin vej i livets mange valg. Man kan have et turbulent familieliv eller være udfordret af diagnoser, og samtidigt skal der også tages stilling sin egen identitet og seksualitet - herunder kønsidentitet.

Alle nyfødte får tildelt et køn. Det er den nyfødtes kønsorganer, der bestemmer kønnet. "Det ved fødslen tildelte køn" eller den korte version "fødselskøn" er den gængse betegnelse.

Kønsidentitet er den opfattelse man har af, hvilket køn man er. For nogle passer den ikke med det ved fødslen tildelte køn. Oplevelsen af uoverensstemmelse mellem det ved fødslen tildelte køn og den opfattede kønsidentitet kan betegnes transkønnethed.

Ens seksuelle orientering er ens vedvarende seksuelle tiltrækningsmønster baseret på, hvem man forelsker sig i og bliver seksuelt tiltrukket af. De fleste personer tænker på hetero-, homo- og biseksualitet, når snakken falder på seksuel orientering, men de orienteringer er ikke dækkende for det spektrum af seksualiteter, der findes. Derudover dækker måden, som udtrykket bruges på i dag, over både seksuel, romantisk og følelsesmæssig orientering, da mange ikke skelner mellem dem. Der findes flere definitioner vedrørende seksuel orientering, der siger noget om, hvor mange køn, man tiltrækkes af.

  • Monoseksuel – udelukkende tiltrukket af et køn

  • Biseksuel – tiltrukket af mere en ét køn – for nogen synonymt med panseksuel

  • Polyseksuel – tiltrukket af flere køn men ikke alle

  • Panseksuel – tiltrukket af personer uanset disses køn – for nogen synonymt med biseksuel

  • Aseksuel – Oplever ikke seksuel tiltrækning til andre eller oplever meget lidt seksuel tiltrækning til andre

Desuden kan seksuel orientering og kønsidentitet for nogle være flydende, hvorfor det kan variere og være en kombination af overstående.

A-holdet kan hjælpe barnet eller den unge samt dennes familie via terapeutiske redskaber og samtaler til at opnå en større forståelse for barnet eller den unge selv.