Mød teamet

Suzzie Behandlingsansvarlig Leder

Idrætspædagog fra Ballerup Seminarium, Psykoterapeut MPF fra Gråbrødre Instituttet, Cand. pæd. i pædagogisk psykologi fra Århus Universitet., Certificeret i ADBB fra Københavns Universitet, Certificeret i Neuroaffektiv udviklingspsykologi hos Susan Hart.

Suzzie har omfattende erfaring med behandlingsarbejde gennem ansættelser på Roskildehjemmet, Psykiatrisk Center Sct. Hans, Stevnsfortet, Prøvegården, Den Matrikelløse Døgninstitution og konsulentarbejde for VISO.

 Suzzies spidskompetencer er at skabe motivation og forandring hos personer, som har opgivet hjælpesystemet og har modstand mod behandlere. Suzzie har stor viden og erfaring indenfor familiebehandling, konflikthåndtering, psykosociale problematikker, børn, unge og forældre med autisme, ADHD, personlighedsforstyrrelse, psykiatriske diagnoser, mistrivsel og PDA.

Suzzies omfattende erfaringer med behandlingsarbejde er omsat i udviklingen af Projekt A-Holdet, som hun siden 2013 har udviklet i et tæt samarbejde med psykolog Klaus Bonde. Suzzie er overordnet ansvarlig for Projekt A-Holdets behandlingsarbejde. Læs mere

Klaus Chef Konsulent

Cand.psych. fra Københavns Universitet (1978) og Familieterapeut fra Kempler Instituttet (1989-1992).

Klaus har siden 1970-erne arbejdet med behandlingsarbejde, ledelse og organisationsudvikling. Et langt arbejdslivs erfaringer er lagt i udviklingen af Projekt A-Holdet, som han har udviklet i et tæt samarbejde med Suzzie. Klaus grundlagde i 1993 Den Matrikelløse Døgninstitution, som han var forstander for til 2013. Igennem 20 år specialiserede institutionen sig i skræddersyning af behandling og anbringelsesformer for de mest belastede unge. Fra 2009-2013 har Klaus udført konsulentopgaver som VISO-specialist i samarbejde med Suzzie Espanner og Henrik Rindom. Klaus spidskompetencer er at se nye veje i socialt arbejde og føre dem ud i livet. Læs mere

Klaus har siden 2013 udviklet Projekt A-Holdet i et tæt samarbejde med Suzzie. Ved siden af pensionisttilværelsen varetager Klaus fortsat nogle få administrative opgaver og diverse konsulentopgaver.

Karin  Familiebehandler & Souschef

Socialpædagog, Certificeret i ADBB fra Københavns Universitet

Karin blev ansat i Projekt A-Holdet i 2016 efter mere end 20 års erfaring med udsatte børn og unge. Herunder 15 års ansættelse som socialpædagog og miljøterapeut på Behandlingshjemmet Stutgården med ansvar for at planlægge, udføre og evaluere diverse opgaver inden for det socialpædagogiske og miljøterapeutiske miljø. Karin beskæftiger sig primært med socialpædagogisk arbejde og familiebehandling og sekundært udfyldes rollen som souschef.  Læs mere

Joseph Familiebehandler & adm. medarbejder 

Socialrådgiver fra UCSJ og psykoterapeut fra SEOP.

Joseph har lavet forebyggende arbejde i Kenya for organisationen KICOSHEP. I Projekt A-holdet arbejder Joseph i familierne, hvor der udføres familiebehandling, ligesom han har en koordinerende rolle i forhold til samarbejdet med kommunerne. Derudover har Joseph ansvaret for udarbejdelsen af statusrapporter i samarbejde med kollegaerne. 

Dianna Familiebehandler

Socialpædagog, Metakognitiv stressterapeut, Mind Core Terapeut samt kognitiv Coach.

Dianna har igennem årene uddannet sig sideløbende med sine ansættelser inden for både det almene og specialiserede børne/unge og familieområde. Dianna har en solid viden og erfaring indenfor psykosociale problematikker, børn, unge og voksne med autisme og ADHD, borderline, stress og belastningsreaktioner, mistrivsel og depression. Dianna arbejder med konflikthåndtering, 1:1 samtaleforløb og gruppeforløb. Dianna har stor erfaring i at arbejde tværfagligt med andre faggrupper - myndigheder- og familien/barnet som centrum for indsatsen.

Henrik Familiebehandler

Socialpædagog samt Krops & psykoterapeut MPF.

Henrik har igennem årene erhvervet sig solid erfaring indenfor mange aspekter af specialområdet. Dette omfatter plejefamilier samt det tværfaglige samarbejde heromkring og familiebehandlingen.

Han har behandlings kompetencer i forhold til følgende problematikker: ADHD, Autisme, Angst, Depression, Stress samt andre belastningsreaktioner. Fokus i behandlingen er at se helhedsorienteret på krop & psyke. Som terapiredskaber anvender Henrika coaching, supervision, assisteret rideterapi, samtaler og aktiviteter i naturen.

Zarah Familiebehandler

Socialpædagog fra Campus Carlsberg, Certificeret i ADBB fra Københavns Universitet, Under uddannelse som psykoterapeut hos SEOP.

Zarah har været med til at opstarte A-Holdet, hvorfor hun har mange års erfaring inden for tværfagligt samarbejde med kommuner, skoler, daginstitutioner, psykiatri mm. Hun har stor erfaring i arbejdet med familier og udsatte børn og unge, herunder børn og unge med diagnoser og har en bred forståelse indenfor de socialfaglige samt pædagogiske problemstillinger hos børn, unge og deres forældre. Zarah har på baggrund af sin ydmyge tilgang til de borgere hun arbejder med, en særlig evne til at indgå i tillidsfulde relationer.

Frederik  Støtte - kontakt person

Frederik har tidligere arbejdet på folkeskole, hvor han underviste en til en i alle klassetrin. Frederik har arbejdet i Projekt A-holdet siden 2021. Hovedsagelig med unge autister. Frederik arbejder med en nysgerrighed og et åbent sind, og finder det interessant at dykke ned i deres særinteresser. Derudover er han badmintontræner, hvor han træner spillere i både ind- og udland, hvorfor han næsten altid er opdateret om, hvad der sker i de unge menneskers verden.

Susan Familiebehandler

Beskrivelse følger

Lone Familiebehandler

Beskrivelse følger

Stine Sophie Familiebehandler

Pædagog fra Frøbel Seminariet, 2-årig grunduddannelse i psykodynamisk terapi fra Gråbrødre Instituttet, Familiebehandler fra Kempler instituttet, og i gang med 5-årig uddannelse til Narrativ Psykoterapeut på DISPUK.

Stine Sophie har været ansat som konsulent i A-holdet siden 2015 og arbejder primært som Familiebehandler ude i familierne. Derudover arbejder Stine Sophie til dagligt som kontaktperson og familiebehandler i Familieværftet i Helsingør.