A-Holdet tilbyder praktisk, pædagogisk og/eller anden støtte i hjemmet jf. Barnets Lov §32 stk. 1 nr. 2 & 8
A-Holdet sikrer, at familien får støtte og redskaber til på egen hånd at mestre forældrerollen og tage vare på barnets trivsel og udvikling. Støtten tager afsæt i familiens ressourcer og forandrings-potentialer og i dét, der fungerer.
Familiebehandleren har særligt fokus på at hjælpe forældrene til en større forståelse for barnets behov og til i praksis at imødekomme det. Forældrene får også vejledning i, hvordan de kan udvikle et positivt samspil med deres barn, herunder at sætte grænser og løse konflikter. I nogle familier vil der også være behov for, at vi aktivt støtter familien med rengøringsopgaver, oprydningsopgaver og indkøb.
Desuden bidrager støtten, som finder sted i familiens hjem, med redskaber til at:
Skabe struktur og rutiner i hverdagen
Løse praktiske gøremål relateret til husholdning og forældreopgaver
Udvikle og skabe overblik over netværket omkring familien