Pædagogisk, praktisk eller anden støtte i hjemmet
Støtte med afsæt i familiens ressourcer og potentialer
A-Holdet tilbyder pædagogisk praktisk støtte og/eller anden støtte i hjemmet jf. Barnets Lov §32 stk. 1 nr. 2 & 8.
Hos A-Holdet sikrer vi, at familien får støtte og redskaber til på egen hånd at mestre forældrerollen og tage vare på barnets trivsel og udvikling. Støtten tager afsæt i familiens ressourcer og forandrings-potentialer og i dét, der fungerer. Det er således en pædagogisk praktisk støtte, som har til formål at give forældrene de bedste forudsætninger for at skabe et velfungerende familieliv.
Pædagogisk praktisk støtte til forældre
Vores familiebehandlere har særligt fokus på at hjælpe forældrene til at opnå en større forståelse for barnets behov og til i praksis at imødekomme det. Forældrene får derfor også vejledning i, hvordan de kan udvikle et positivt samspil med deres barn, herunder at sætte grænser og løse konflikter.
I nogle familier vil der også være behov for, at vi aktivt støtter familien med rengøringsopgaver, oprydningsopgaver og indkøb. Vi sammensætter derfor en pædagogisk praktisk støtte med udgangspunkt i den enkelte families forudsætninger og ressourcer.
Desuden bidrager støtten, som finder sted i familiens hjem, med redskaber til at:
- Skabe struktur og rutiner i hverdagen
- Løse praktiske gøremål relateret til husholdning og forældreopgaver
- Udvikle og skabe overblik over netværket omkring familien
Ring eller skriv til os for at høre nærmere
Vores arbejde med pædagogisk praktisk støtte hjælper forældre med at få hverdagen til at hænge sammen – for både dem og børnene – på den bedst mulige måde. Hvis du ønsker at høre mere herom, eller har brug for pædagogisk praktisk støtte til en familie, så kan du altid kontakte A-Holdet. Du kan enten ringe til os eller sende en e-mail, og så vender vi retur snarest muligt.
Hos A-holdet hjælper vi også med akut familiebehandling, børn og unge med psykiske lidelser, børn og unge med autisme, ADHD m.m.