Intensiv familiebehandling – også akut
A-Holdet tilbyder familiebehandling jf. Barnets lov § 32 Stk. 1 nr. 5 & 8
Intensiv familiebehandling er målrettet familier, der har behov for en kortere- eller længerevarende indsats til at kunne løse konkrete problematikker omkring et barn eller en ung med funktionsnedsættelse. Hos A-Holdet tilbyder vi familiebehandlingen jf. Barnets lov § 32 Stk. 1 nr. 5 & 8, som foregår i familiens eget hjem. Det gælder også, hvis der er behov for akut familiebehandling.
Intensiv familiebehandling med struktureret indsats
Vi tilbyder en intensiv familiebehandling med en struktureret indsats i familien, som tager afsæt i den gældende handleplan, som udarbejdes af kommunen. I samarbejde med sagsbehandler og familien tilrettelægger vi et behandlingsforløb ud fra den enkelte families særlige behov, hvor forældreevnen er i fokus.
Vores familiebehandling er en målrettet indsats, som skal sikre bedre trivsel og udvikling. I familiebehandlingen indgår rådgivning, guidning og vejledning af forældreopgaven samt psykoedukation, hvis der behov for dette. Psykoedukation kan bidrage til en større forståelse af barnet eller den unge.
Vi matcher den rette behandler med familien
A-Holdet fokuserer i forbindelse med intensiv familiebehandling på inddragelse af netværket for at sikre en helhedsorienteret indsats, hvor der arbejdes systematisk med familien, så denne på sigt kan fungere som selvstændig enhed.
Vores visitationsteam lægger vægt på at udvælge medarbejdere, som matcher familiens behov og barnets interesser bedst muligt, ligesom der under hele forløbet er et tæt samarbejde med kommune og sagsbehandler.
Alle vores familiebehandlere har en terapeutisk, pædagogisk og/eller socialfaglig baggrund samt relevante kurser og efteruddannelser. Medarbejderne modtager ligeledes løbende supervision og indgår i temadage for at sikre en fortsat relevant faglighed. A-Holdets team er året rundt tilgængeligt alle døgnets timer og derfor også for akut familiebehandling.
Udover vi hjælper med intensiv familiebehandling, så hjælper vi også med pædagogisk støtte, skolevægring og tilbyder fast kontaktperson.
Kontakt os vedr. familiebehandling – også akut familiebehandling
Ønsker du at høre mere om vores tilgang til intensiv familiebehandling? Så er du meget velkommen til at ringe eller skrive til os.
Hvis du har brug for akut familiebehandling, kan du rette henvendelse til:
Suzzie Espanner
+45 20 95 72 02
mail@projekt-a-holdet.dk
eller
Klaus Bonde
+45 25 35 45 00
klaus@projekt-a-holdet.dk
Der tager imod akutopgaver.