Den fantastiske hjerne og autisme set indefra

November 2018. Fire medarbejdere har deltaget i dette spændende og meget inspirerende foredrag med Peter Lund Madsen og Anne Skov Jensen, der står bag Overlevelsesguiden.

Peter Lund Madsen fortalte på sin sædvanlig underholdende måde, hvordan den almindelige hjerne fungerer, og hvordan den autistiske hjerne kan komme til kort, når det handler om at analysere sociale situationer, når hjernen udsættes for stress.

Anne Skov Jensen, som selv er diagnosticeret med Aspergers syndrom og ADHD og har en søn og datter med samme diagnoser, fortalte med udgangspunkt i sit eget liv som autist om styrker, udfordringer, kommunikation, stress, nedsmeltninger, kompenserende strategier og hvordan et godt autismeliv kan se ud.

Ikke mindst Anne Skov Jensens oplæg var fyldt med konkrete eksempler på udfordringerne som autist, som giver ny inspiration til vores arbejde.