Juli 2020
Efter et år med 13 dages træning er Suzzie blevet certificeret i Den neuroaffektive analyse.13-dages træningen giver et grundigt kendskab til neuroaffektiv udviklingspsykologi bl.a. gennem de neuroaffektive kompasser og den neuroaffektive analysemodel, med henblik på at vurdere følelsesmæssige kompetenceniveauer og derigennem skabe målrettede interventioner.
Formålet er at træne deltagerne til at foretage en systematisk vurdering af følelsesmæssige kompetencer og skabe interventionsplaner til nærmeste udviklingszone ud fra den neuroaffektive kompasmodel og den neuroaffektive analysemodel. Træningen slutter med en dags certificering i den neuroaffektive analyse.